"Det skønne Le Marche og Italien venter på dig. Oplevelser med mening".
Drømmer du om at udforske Le Marche og opleve en unik side af Italien eller deltage i vores events? Vi arrangerer kurser og workshops inden for filosofi og personlig udvikling med fokus på dybde og kultur.
Kom og vær med på vores kurser i lederudvikling, eksistentiel udvikling, filosofi og gastronomi i det autentiske Italien. Alt dette foregår i fantastiske omgivelser, der både inspirerer og begejstrer. Vores kurser inkluderer spændende ture og oplevelser i den smukke Marche region.
Velkommen til Le Marche - dit ultimative rejsemål i Italien. Oplev den charmerende region med smukke landskaber, autentisk mad og en varm velkomst fra de lokale.
Har du lyst til at høre mere om vores tilbud, så send os en mail på: info@lemarche.dk
Stress af!
Antistress og antiklynk: Alle bruger vi tid på at tale om tiden: Vi har ikke tid, vi vil gerne have mere tid, vi bruger vores tid på at være på hele tiden og alle steder. Vi er altid online og tilgængelige med mobiltelefoner og PC.
Og samtidig udsætter vi alt det vi gerne vil - til vi har tid og på mange måder handler vi, som var vi slaver af tiden. Alle halser vi af sted og konsekvensen finder vi i folkesygdommen: Stress, depression og dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Hvordan gør vi os til herrer over tiden? Hvordan kan vi indrette os, så der bliver tid til det hele? Hvordan skaber vi mening med tiden? Hvordan og på hvilken baggrund vælger vi de ting, som vi bruger vores tid på? Hvad er frihed målt i tid og hvad er den værd? Hvorfra får vi overskud, motivation og tid til spontanitet og alt det sjove?
Har du brug for et pusterum fra hverdagens forrykte tempo, vaner og rutiner? Har du brug for ro og lytte til det inderste og dybeste i dig? Har du behov for at få kvalificeret dine tanker i en konfrontation med virkeligheden?
Kom til Italien og find eller genfind glæden og meningen med det hele!
Læs mere her på siden om hvad vi kan tilbyde eller skriv til os for at høre mere om hvad vi kan gøre for dig/jer:
Inspiration og glæde!
Vi anvender de storslåede scenarier her i Marche regionen til komme i dybden med hvordan vi som mennesker egentlig lever vores liv.
Det at være i inspirerende omgivelser betyder meget når vi har brug for at mærke, forstå og erkende vores store eksistentielle udfordringer og valg såvel som de mere daglidags problemstillinger.
Livet selv, er hverken enkelt eller nemt, men at kunne filosofere over det, træffe valg, handle, erkende og søge at forstå mens man vandrer, spiser, sidder, lytter, og fører dialog, er af afgørende betydning for at kunne komme til at leve det gode liv.
Og at omgivelserne er smukke, grandiose og inspirerende, ved vi, er medvirkende til at få nogle store dybe erkendelser, oplevelser og stemninger der er varige og peger frem i livet.
Hvordan tackler vi skuffelser, usikkerhed, vrede, ulykker, uforstand, uretfærdighed osv? Hvordan udvikler vi os som meningsfyldt som mennesker, som ledere, som kolleger?
Hvordan bruger vi inspiration og glæde for at gøre vores liv meningsfyldt?Hvordan finder vi harmoni, ro og balance i vores liv, med vores partner, børn, venner?
Vi tager på vandringer ud i Appeninerbjergene, besøger de fantastiske antikke romerske udgravninger, anvender den unikke natur, besøger de smukke bjerglandsbyer, den fine olivenlund, den rurale vingård og den gode restaurant, , samtidig med at vi filosoferer og du bliver klogere på dig selv og din omverden..
Kom igang!
Prøv at flytte dig fra den verden som du er indlejret i, væk fra den daglige og vanlige kontekst du lever i. Fjern dig fra din comfortzone, vaner og rutiner. Gør noget nydelsesfuldt, noget sanseligt og godt for dig selv.
Tag en flyver til Ancona, Rom eller Bologna. Kom til Italien. Kom til Le Marche. Giv luft til dine inderste og mest sande tanker. Giv dig selv en masse sanselige og dybe input der ændrer din kurs.Sæt dig selv på spil.
Se på siden hvad vi tilbyder og har du nogle specifikke ønsker til noget du ikke kan se eller finde, så skriv til os da vi sætter en ære i at skræddersy oplevelser og forløb til den individuelle person eller til grupper. Privat eller professionelt.
Le Marche, der udtales ”marke”, er en meget smuk, men ikke særligt kendt region i Centralitalien langs Adriaterhavskysten. Den 180 km lange kyststrækning er meget varieret, og byder på alt, lige fra store, brede smaragdgrønne sandstrande, til smukke klippestrande med turkisblåt vand.
Bevæger man sig væk fra kysten kommer man til bjergene, markerne, dalene, bakkerne, olivenlundene, vinmarkerne og et spændende indland med nogle vidunderlige kulturelle byperler.
Ren og uspoleret natur, poetisk skønhed og du har det hele mere eller mindre for dig selv, da turismen er begrænset i fht Toscana og Campania regionerne.
Le Marche kan sagtens konkurrere med Toscana, Abruzzo, Umbrien og resten af Italien, når det kommer kommer til kultur, romerske historiske perler, gastronomi, vinkultur, natur, agriturismo og aktiv ferier.
Le Marche har kort sagt alt hvad hjertet kan begære: Rige italienske traditioner, historiske seværdigheder, vidunderlig natur og et fabelagtigt køkken.
Er du nysgerrig? Elsker du Italien? Kender du ikke Italien?
Kom til Le Marche. Her er både italiensk for begyndere og fortsættere.
Det venter kun på dig!
Personligt lederskab og lederudvikling i vidunderlige omgivelser
En uforglemmelig oplevelses - og dannelsesrejse!
Lær at blive midtpunktet i din organisation. Lær at udvikle god ledelse.
Kom til Italien, hvor du kan komme i dybden med at gøre god ledelse til noget som ikke bare sker ved festlige lejligheder eller udtrykkes ved at løbe en marathon. Sammen med inspirerende, dygtig og erfaren underviser, tager vi udgangspunkt i dine konkrete personlige og organisatoriske ledelsesmæssige udfordringer.
En helt unik lederudvikling, som udvikler dig som leder og som menneske. En lederududvikling som udvikler dig som leder i krydsfeltet mellem personlige, faglige, organisatoriske og læringsmæssige behov. Her får du muligheden for at være deltager i en lederudvikling som er en dannelsesrejse, hvor du som leder alene eller sammen med andre ledere vil træde i karakter, såvel professionelt som eksistentielt. Vi arbejder med at styrke og udvikle din lederskabskapacitet af kød og blod.
Imellem de smukke Appenninerbjerge, de snørklede og pittoreske floder, det smaragdgrønne Adriaterhav, de antikke romerske hærveje omkranset af solsikkemarker, laver vi lederundringsfællesskaber og brugbar lederudvikling for ledere og ledelse. I rolige, smukke omgivelser der inpirerer og åbner din horisont, kan du og din organisation få arbejdet i dybden med at kunne levere stærk, indsigtsfuld ledelse og meningsfuld organisationsudvikling. Vi skaber nogle rammevilkår og et indhold som giver mening, dybde og værdiskabelse. På lang sigt. Både organisatorisk, professionelt, for dig som leder og som menneske.
Her er vi ikke begrænsede af et MBA curriculum, virkelighedsfjerne ledelsesteorier eller ECTS points. men optændt af dynamikken i din organisatoriske virkelighed og dit ledelsesrum. Vi laver vores kapacitetsudvikling af dig som leder ved at lade dig arbejde med dit personlige lederskab og med konkrete udfordringer i din organisatoriske virkelighed. Med andre ord er vores lederudvikling for dem som vil det gode, stærke og autentiske lederskab, der får såvel ledere, kolleger og medarbejdere til at inspireres, trives og præstere.
Se mere her om vores skræddersyede individuelle og organisatoriske lederudviklingsforløb her: